Det var en langstrakt process, men jeg endte med to velskabte og velsmagende rugbrød på omkring 1.5 kilo hver. Jeg brugte dog ikke nogen hele rugkerner eller andre kerner i denne omgang, så brødene blev ikke så faste indeni som de måske ellers ville være blevet. Tilgengæld lavedej jeg dem rimelig lave dvs. 3 cm i højden men normal bredde hvilket betyder at der er masser af lækker sprød skorpe i et måltid som nødvendigvis består af mere end én skive.
Når vi kommer tilbage fra New Jersey har jeg planer om at finde en alternativ opskrift og bage nogle flere rugbrød for at eksperimentere lidt og finde ud af hvad der virker bedst. Jeg har også overvejet af lave min egen leverpostej selvom det projekt måske bliver for vovet.
fredag den 19. december 2008
mandag den 15. december 2008
Rugbrød
Når jeg er væk hjemmefra i længere tid, hvilket jeg efterhånden har prøvet en del gange, så begynder jeg altid at hungre efter rugbrød. Det er nok ligesom tyskere har det med pumpernickel og japanere med giftig søtunge.
Normalt plejer jeg bare at affinde mig med at min rugbrødssult må vente med at blive stillet til jeg kommer hjem, primært fordi ingredienser til rugbrød kan være svære at finde i et land som Honduras. Men nu har jeg taget skeen i den anden hånd og købt ind til rugbrødsbagning! Og vi snakker om rugbrød fra bunden med surdej der skal hæve i 3 dage og det hele! I skrivende stund er min surdej på 2. dag og jeg glæder mig til at bage i morgen.
Jeg skriver hvordan det gik når brødene komme ud af ovnen.
Normalt plejer jeg bare at affinde mig med at min rugbrødssult må vente med at blive stillet til jeg kommer hjem, primært fordi ingredienser til rugbrød kan være svære at finde i et land som Honduras. Men nu har jeg taget skeen i den anden hånd og købt ind til rugbrødsbagning! Og vi snakker om rugbrød fra bunden med surdej der skal hæve i 3 dage og det hele! I skrivende stund er min surdej på 2. dag og jeg glæder mig til at bage i morgen.
Jeg skriver hvordan det gik når brødene komme ud af ovnen.
søndag den 14. december 2008
Juleferie
Evelin og jeg tager til New Jersey / New York om en uges tid og vores lejlighed kommer til at stå helt tom i 2-3 uger. Så må vi bare håbe at der ikke er nogen der får lyst til at kigge indenfor mens vi er væk for at se om noget af vores inventar har nogen interesse. Jeg er nu ret overbevist om, at de fleste tyve ville blive skuffede hvis de stak hovederne indenfor hos os, for når vi tager de bærbare computere og pas med os på juleferie, så er der ikke andet tilbage end gamle bruget møbler og et gammelt analogt fjernsyn som fra 29. februar ikke engang kan bruges til at se analogt fjernsyn fra da hele USA skifter til digitalt tv. Men det kan tyvene jo desværre ikke rigtig se udefra. Vi får posthuset til at tilbageholde vores post indtil vi kommer tilbage så man i det mindste ikke ligefrem kan se udefra at vi ikke er hjemme.
Jeg har sikret mig SUNY bibliotekets mest tillokkende eksemplarer af læsestof om moderne og klassisk nahuatl, så jeg har noget at underholde mig med på de lange kolde vinteraftener hos svigermor i North Bergen, NJ.
En god veninden af min svigermor skal til Miami og besøge sin cubanske familie i julen så hendes lejlighed kommer også til at stå tom, og heldigvis er hun en meget gavmildt og venlig sjæl, så hun syntes da ligeså godt at Evelin og jeg kunne bo der på 185th st og Broadway mens hun er i Miami. Vi kommer nu kun til at være der noget af tiden for formålet med at tage derned er jo at være sammen med Evelins mor og familien så vi skal bo det meste at tiden hos svigermor :-)
Jeg har sikret mig SUNY bibliotekets mest tillokkende eksemplarer af læsestof om moderne og klassisk nahuatl, så jeg har noget at underholde mig med på de lange kolde vinteraftener hos svigermor i North Bergen, NJ.
En god veninden af min svigermor skal til Miami og besøge sin cubanske familie i julen så hendes lejlighed kommer også til at stå tom, og heldigvis er hun en meget gavmildt og venlig sjæl, så hun syntes da ligeså godt at Evelin og jeg kunne bo der på 185th st og Broadway mens hun er i Miami. Vi kommer nu kun til at være der noget af tiden for formålet med at tage derned er jo at være sammen med Evelins mor og familien så vi skal bo det meste at tiden hos svigermor :-)
lørdag den 15. november 2008
Co-op
Kan man forestille sig en forretning der er skabt af kunder, ledet af kunder, drevet af kunder og ejet af kunder?
Et sted hvor alle varer tilmed er økologiske og bæredygtige, og så vidt muligt sælges i løsvægt og mange af kunderne selv medbringer beholdere for at undgå forurening med nyttesløs emballage?
En butik hvor nye kunder kan købe en andel af forretningen (100 $) mod medbestemmelse og rabat på alle varer?
Sådanne steder findes faktisk i Up-State New York som fx Honest Weight Co-op http://www.hwfc.com/ som blev startet i midt-halvfjerdserne af 4 privatpersoner der var trætte af at være underlagt de gængse supermarkeders dalende fødevarekvalitet og stigende foragt for miljøet og forbrugerne.
Vi var derovre idag for første gang fordi vi havde hørt at man netop kunne få alle mulige kornsorter og kerne i løsvægt, og selvom de fleste ting er dyrere dér, kan Cashew nødder faktisk næsten købes til halv pris, så vi købte næsten 3 kg :-)
Vi er dog ikke medlemmer, og heldigvis kan man også køber der selvom man ikke er medlem / medejer.
Ideen ligner vel egentlig meget den oprindelige idé bag FDB før det også blev kommercielt.
Det føles næsten som en rejse tilbage i tiden når man er i butikken. Man føler at man er faldet ned i en tidslomme af økologi og hippi-vibe. Men det er også rimelig knæhøj karse og bred ymer på én gang.
Et sted hvor alle varer tilmed er økologiske og bæredygtige, og så vidt muligt sælges i løsvægt og mange af kunderne selv medbringer beholdere for at undgå forurening med nyttesløs emballage?
En butik hvor nye kunder kan købe en andel af forretningen (100 $) mod medbestemmelse og rabat på alle varer?
Sådanne steder findes faktisk i Up-State New York som fx Honest Weight Co-op http://www.hwfc.com/ som blev startet i midt-halvfjerdserne af 4 privatpersoner der var trætte af at være underlagt de gængse supermarkeders dalende fødevarekvalitet og stigende foragt for miljøet og forbrugerne.
Vi var derovre idag for første gang fordi vi havde hørt at man netop kunne få alle mulige kornsorter og kerne i løsvægt, og selvom de fleste ting er dyrere dér, kan Cashew nødder faktisk næsten købes til halv pris, så vi købte næsten 3 kg :-)
Vi er dog ikke medlemmer, og heldigvis kan man også køber der selvom man ikke er medlem / medejer.
Ideen ligner vel egentlig meget den oprindelige idé bag FDB før det også blev kommercielt.
Det føles næsten som en rejse tilbage i tiden når man er i butikken. Man føler at man er faldet ned i en tidslomme af økologi og hippi-vibe. Men det er også rimelig knæhøj karse og bred ymer på én gang.
mandag den 10. november 2008
Rabinal Achi
I den forgangne uge var vi på SUNY Albany så heldige at få besøg af etnolog Alain Breton fra Maison de L'Archéologie et de L'Ethnologie Université Paris X.
Han var belejligt på gennemrejse fra Guatemala hvor han har tilbragt små 2 mdr på feltarbejde sammen med sin kone Sybille. Alain fortalte at han bruger 3-4 mdr om året på feltarbejde hos mayaer i Guatemala. Som etnolog praktiserer han sit felts primære metode til dataindsamling, deltagerobservation, og det han er mest interesseret i er mayaernes religion, de medfølgende ritualer, og særligt de historiske narrativer, eller fortællinger, som ritualerne "opfører".
Om fredagen holdt Alain et foredrag i IMS (Institute of Mesoamerican Studies) regi med titlen:
"El Carnaval Tzeltal de Bachajón (Chiapas): Una Historia Actuada".
Han arbejder ikke i Mexico mere, men gav altså dette fordrag om et af hans tidligere projekter. Som man straks ser, talte han på spansk, fordi som han selv siger, er han mere tryg ved sit spanske end sit engelske, mens de fleste af tilskuerne ikke forstår fransk.
Om lørdagen gav han endnu et foredrag, men denne gang i NutMEG (Northeast Mesoamerican Epigraphy Group) regi og med titlen :
"Rabinal Achi: Eventuales, ensenanzas para las epigrafistas".
Rabinal Achi er en historie nedskrevet i midten af 1800-tallet i Guatemala, men den menes at have eksisteret via mundtlig overlevering siden præcolumbiansk tid. Historien omhandler en art retsproces og udspiller sig udelukkende som dialog mellem personer uden nogen form for fortæller, og i den moderne landsby Rabinal i Guatemala opføres historien som skuespil på Sankt Povls dag 25. jaunar.
Den vigtigste forskel på NutMEG foredrag og andre akademiske foredrag er, at foredraget efterfølges af flere timers spørgetid/udforskning/studie hvor tilhørerne og foredragsholderen har lejlighed til at udveksle ideer og gå i detaljer. Det er første gang jeg har prøvet at være til foredrag i 4 timer, og det var virkelig en positiv oplevelse. En anden god ting ved disse foredrag er, at de efterfølges af middag på en lokal restaurant i selskab med foredragsholderen og arrangøren, John Justeson. Således var vi efter endt fordrag og diskussion på El Mariachi inden Alain og hans kone skulle med toget til NYC.
Det var spændende at høre om hvor meget man potentielt kan udlede af religiøse ceremonier ved at observere dem igen og igen år efter år.
Denne uge byder på flere foredrag. I morgen taler arkæolog Payson Sheets om
“The Unintended Consequences of a Religious Conversion in Ancient Costa Rica”
og på fredag taler Kevin Fisher om:
"The Built Environment and Sociopolitical Transformation in Late Bronze Age Cyprus".
Men denne linde strøm af arkæologer og etnologer kan ikke blive ved, så jeg nyder det mens det varer, selvom der i hver fald vil være et foredrag af en slags ca. hver 6. uge. Så det er skam ikke dårligt.
Han var belejligt på gennemrejse fra Guatemala hvor han har tilbragt små 2 mdr på feltarbejde sammen med sin kone Sybille. Alain fortalte at han bruger 3-4 mdr om året på feltarbejde hos mayaer i Guatemala. Som etnolog praktiserer han sit felts primære metode til dataindsamling, deltagerobservation, og det han er mest interesseret i er mayaernes religion, de medfølgende ritualer, og særligt de historiske narrativer, eller fortællinger, som ritualerne "opfører".
Om fredagen holdt Alain et foredrag i IMS (Institute of Mesoamerican Studies) regi med titlen:
"El Carnaval Tzeltal de Bachajón (Chiapas): Una Historia Actuada".
Han arbejder ikke i Mexico mere, men gav altså dette fordrag om et af hans tidligere projekter. Som man straks ser, talte han på spansk, fordi som han selv siger, er han mere tryg ved sit spanske end sit engelske, mens de fleste af tilskuerne ikke forstår fransk.
Om lørdagen gav han endnu et foredrag, men denne gang i NutMEG (Northeast Mesoamerican Epigraphy Group) regi og med titlen :
"Rabinal Achi: Eventuales, ensenanzas para las epigrafistas".
Rabinal Achi er en historie nedskrevet i midten af 1800-tallet i Guatemala, men den menes at have eksisteret via mundtlig overlevering siden præcolumbiansk tid. Historien omhandler en art retsproces og udspiller sig udelukkende som dialog mellem personer uden nogen form for fortæller, og i den moderne landsby Rabinal i Guatemala opføres historien som skuespil på Sankt Povls dag 25. jaunar.
Den vigtigste forskel på NutMEG foredrag og andre akademiske foredrag er, at foredraget efterfølges af flere timers spørgetid/udforskning/studie hvor tilhørerne og foredragsholderen har lejlighed til at udveksle ideer og gå i detaljer. Det er første gang jeg har prøvet at være til foredrag i 4 timer, og det var virkelig en positiv oplevelse. En anden god ting ved disse foredrag er, at de efterfølges af middag på en lokal restaurant i selskab med foredragsholderen og arrangøren, John Justeson. Således var vi efter endt fordrag og diskussion på El Mariachi inden Alain og hans kone skulle med toget til NYC.
Det var spændende at høre om hvor meget man potentielt kan udlede af religiøse ceremonier ved at observere dem igen og igen år efter år.
Denne uge byder på flere foredrag. I morgen taler arkæolog Payson Sheets om
“The Unintended Consequences of a Religious Conversion in Ancient Costa Rica”
og på fredag taler Kevin Fisher om:
"The Built Environment and Sociopolitical Transformation in Late Bronze Age Cyprus".
Men denne linde strøm af arkæologer og etnologer kan ikke blive ved, så jeg nyder det mens det varer, selvom der i hver fald vil være et foredrag af en slags ca. hver 6. uge. Så det er skam ikke dårligt.
søndag den 9. november 2008
Varm novemberdag
Det er en forholdsvis varm novemberdag (19 grader ude) men alligevel har jeg kolde fødder. Måske skyldes det, at den lejlighed der har været mit hjem de sidste 3 mdr. og fortsat vil være det indtil sommer, er et forfaldent træhus bygget i sidste århundrede, på et tidspunkt hvor energi ikke var så dyrt som nu.
Abonner på:
Opslag (Atom)
